Hvad kendetegner Neptuns måner?
Neptuns 16 måner omfatter den indfangede stor-måne Triton, små indre ringmåner og fjerne uregelmæssige satellitter. Emnet forstås bedst i sammenhæng med dets nærmeste kategorier og de større systemer, det indgår i.
Et system præget af Triton
Triton er langt større end Neptuns øvrige måner og bevæger sig retrogradt. Indfangningen må have omformet det tidligere satellitsystem, fordi en stor måne ikke kan bringes ind i en tæt retrograd bane uden udveksling af energi. De nuværende små indre måner kan være samlet af vragmateriale, mens Nereids langstrakte bane også kan bære spor af forstyrrelsen.
Indre måner og ringe
Naiad, Thalassa, Despina, Galatea, Larissa, Hippocamp og Proteus kredser tæt ved Neptun. Flere ligger blandt eller tæt ved planetens svage ringe. Galateas resonans påvirker Adams-ringen, mens Naiad og Thalassa følger en usædvanlig resonans, hvor banerne er flettet uden at månerne kolliderer.
Fjerne uregelmæssige satellitter
Nereid har en ekstremt excentrisk prograd bane. Halimede, Psamathe og Neso bevæger sig retrogradt, mens Sao og Laomedeia er prograde. De yderste måner bruger mange år på et omløb og påvirkes mærkbart af Solens tyngdekraft. Banerne bruges til at undersøge indfangning og mulige fragmentfamilier.
Observationer fra Voyager og teleskoper
Voyager 2 leverede nærbilleder af Triton og opdagede flere indre måner i 1989. Hubble og store jordbaserede teleskoper har siden fundet mindre og fjernere objekter. For de svageste satellitter er banen langt bedre kendt end geologien; de ses som punktkilder, og størrelsesvurderinger afhænger af antaget refleksionsevne.
Systematik
Gå videre i Neptuns måner
Ingen måner matcher din søgning.