Hvad kendetegner Nereid?
Nereid kredser om Neptun med en halv storakse på cirka 5.513.900 kilometer og en omløbstid på 360,133 jorddøgn. Emnet forstås bedst i sammenhæng med dets nærmeste kategorier og de større systemer, det indgår i.
Opdagelse og identifikation
Nereid blev opdaget eller registreret i 1949. Nereid identificeres også ved betegnelsen Neptun II. Flere positionsmålinger er nødvendige for at knytte et svagt objekt sikkert til Neptun og bestemme Nereids bane.
Nereids bane
Nereids halve storakse er cirka 5.513.900 kilometer, og omløbstiden er 360,133 jorddøgn. Excentriciteten for Nereid er 0,751, mens hældningen er 5,1 grader i den angivne JPL-reference. Nereid bevæger sig progradt, og tallene er middelværdier, ikke en efemeride for et bestemt tidspunkt.
Dynamisk placering
Nereid er en fjern prograd uregelmæssig satellit. Nereids store afstand og hældning adskiller den fra de små regulære måner ved Neptuns ringe. Indfangning er relevant for Nereid, men den konkrete historie kan ikke udledes af omløbsretningen alene.
Fysisk viden og begrænsninger
For Nereid er orbitaldata generelt sikrere end oplysninger om radius, masse og overfladestof, medmindre rumsonde- eller teleskopmålinger findes særskilt. Nereids lysstyrke kan ikke alene give en præcis størrelse uden antagelser om refleksionsevnen. Derfor holdes observerede fakta om Nereid adskilt fra modeller om indre opbygning og oprindelse.
En ekstremt excentrisk bane
Nereid har en af de mest excentriske baner blandt de større kendte planetmåner. Afstanden til Neptun ændrer sig derfor voldsomt under hvert næsten et år langt omløb. Banen kan være et efterladt spor af Tritons indfangning: en oprindelig måne kan være blevet slynget ud på en langstrakt bane, eller Nereid kan selv være indfanget. Ingen af mulighederne kan afgøres af excentriciteten alene.
En fjern og vanskelig verden
Gerard Kuiper opdagede Nereid i 1949. Voyager 2 passerede for langt væk til detaljeret kortlægning, så viden om form, rotation og overflade kommer især fra lyskurver og teleskopiske spektre. Vandis er registreret på overfladen, men variationer i lysstyrke har givet forskellige fortolkninger af rotationen. Nereid illustrerer forskellen mellem en præcist fulgt bane og en fysisk verden, der stadig kun er svagt opløst.