Hvad kendetegner Sycorax?
Sycorax kredser om Uranus med en halv storakse på cirka 12.193.200 kilometer og en omløbstid på 1.286,000 jorddøgn. Emnet forstås bedst i sammenhæng med dets nærmeste kategorier og de større systemer, det indgår i.
Opdagelse og identifikation
Sycorax blev opdaget eller registreret i 1997. Sycorax bærer også betegnelsen S/1997 U2. For Sycorax kræver en sikker bane observationer fra flere tidspunkter, så bevægelsen kan adskilles fra baggrundsstjerner og billedstøj.
Sycoraxs kredsløb
Sycoraxs halve storakse er cirka 12.193.200 kilometer, og omløbstiden er 1.286,000 jorddøgn. Excentriciteten for Sycorax er 0,520, mens banehældningen er 157,0 grader i JPLs angivne reference. Sycorax bevæger sig retrogradt, og værdierne er middelbaneelementer frem for en positionsangivelse for et bestemt klokkeslæt.
Placering i Uranus-systemet
Sycorax tilhører Uranus’ fjerne retrograde satellitter. Sycoraxs bane passer med en uregelmæssig måne, der er blevet indfanget eller er et fragment fra et indfanget legeme. Ligheder med andre ydre baner kan undersøges som mulige familier, men Sycoraxs oprindelse kan ikke bestemmes ud fra omløbsretningen alene.
Det målte og det modellerede
For Sycorax er de orbitaldata, der er målt over tid, mere sikre end en præcis beskrivelse af geologi og indre opbygning, medmindre Voyager 2 eller teleskoper har leveret særskilte data. Sycoraxs lysstyrke giver ikke alene en entydig diameter, fordi resultatet afhænger af overfladens refleksionsevne. Derfor adskilles målte fakta om Sycorax fra modeller om dannelse og materiale.