Hvad kendetegner Stephano?
Stephano kredser om Uranus med en halv storakse på cirka 7.951.400 kilometer og en omløbstid på 677,000 jorddøgn. Emnet forstås bedst i sammenhæng med dets nærmeste kategorier og de større systemer, det indgår i.
Opdagelse og identifikation
Stephano blev opdaget eller registreret i 1999. Stephano bærer også betegnelsen S/1999 U2. For Stephano kræver en sikker bane observationer fra flere tidspunkter, så bevægelsen kan adskilles fra baggrundsstjerner og billedstøj.
Stephanos kredsløb
Stephanos halve storakse er cirka 7.951.400 kilometer, og omløbstiden er 677,000 jorddøgn. Excentriciteten for Stephano er 0,235, mens banehældningen er 143,6 grader i JPLs angivne reference. Stephano bevæger sig retrogradt, og værdierne er middelbaneelementer frem for en positionsangivelse for et bestemt klokkeslæt.
Placering i Uranus-systemet
Stephano tilhører Uranus’ fjerne retrograde satellitter. Stephanos bane passer med en uregelmæssig måne, der er blevet indfanget eller er et fragment fra et indfanget legeme. Ligheder med andre ydre baner kan undersøges som mulige familier, men Stephanos oprindelse kan ikke bestemmes ud fra omløbsretningen alene.
Det målte og det modellerede
For Stephano er de orbitaldata, der er målt over tid, mere sikre end en præcis beskrivelse af geologi og indre opbygning, medmindre Voyager 2 eller teleskoper har leveret særskilte data. Stephanos lysstyrke giver ikke alene en entydig diameter, fordi resultatet afhænger af overfladens refleksionsevne. Derfor adskilles målte fakta om Stephano fra modeller om dannelse og materiale.