Hvad kendetegner Titan?
Titan kredser om Saturn med en halv storakse på cirka 1.221.900 kilometer og en omløbstid på 15,945 jorddøgn. Emnet forstås bedst i sammenhæng med dets nærmeste kategorier og de større systemer, det indgår i.
Astronomisk identifikation
Titan blev opdaget eller registreret i 1655. Titan identificeres også ved betegnelsen Saturn VI. En sikker bane for Titan kræver positionsmålinger fra flere tidspunkter, fordi et enkelt svagt lyspunkt ikke viser, om objektet følger Saturn.
Titans bane
Titans halve storakse er cirka 1.221.900 kilometer, og et omløb varer 15,945 jorddøgn. Excentriciteten 0,029 beskriver Titans afvigelse fra en cirkel, mens hældningen 0,3 grader svarer til en prograd bevægelse i den anvendte JPL-reference. Værdierne for Titan er middelbaneelementer; den præcise position på et bestemt tidspunkt beregnes med en efemeride.
Dynamisk placering
Titan bevæger sig progradt i den indre eller mellemste del af Saturn-systemet. For Titan påvirkes den langsigtede bevægelse af Saturns fladtrykte tyngdefelt og, afhængigt af placeringen, resonanser eller nærhed til ringe og andre måner. Titans konkrete bane skal derfor vurderes med dens egne tal frem for en generel beskrivelse af alle satellitter.
Fysiske data og grænser
For Titan er banen normalt bedre bestemt end masse, form og geologi, medmindre rumsonder har leveret nærbilleder og feltmålinger. Titans observerede lysstyrke kan ikke alene omsættes til en præcis diameter uden kendskab til overfladens refleksionsevne. Derfor holdes sikre katalogdata om Titan adskilt fra modeller om indre opbygning og oprindelse.
En verden med tæt atmosfære
Titan er Saturns største måne og den eneste måne med en tæt atmosfære. Kvælstof udgør hovedparten, mens metan spiller en rolle, der på flere måder minder om vandets kredsløb på Jorden. Sollys og energirige partikler omdanner metan og kvælstof til en kompleks orange dis af organiske molekyler. Atmosfæren skjuler overfladen i synligt lys, men radar og infrarøde instrumenter på Cassini kortlagde landskaber gennem disen. Trykket ved overfladen er omtrent halvanden gang Jordens havniveau-tryk, mens temperaturen er omkring minus 179 grader Celsius.
Søer, regn og floder af metan
Ved Titans polområder findes søer og have fyldt med flydende metan og ethan. Kraken Mare er det største kendte hav, og radarobservationer viser kyster, øer, flodløb og forgrenede dale. Metan fordamper, danner skyer, falder som regn og løber tilbage til lavningerne. Sandklitter nær ækvator består ikke af kvartssand som mange jordiske ørkener, men af mørke organiske partikler. Titan er dermed den eneste verden ud over Jorden, hvor stabile væsker er observeret i søer og have ved overfladen.
Huygens på overfladen
ESA’s Huygens-sonde landede på Titan den 14. januar 2005 efter nedstigning gennem atmosfæren. Billederne viste afrundede issten og afvandingsformer, mens instrumenterne målte vind, temperatur, tryk og atmosfærens sammensætning. Landingsområdet var fugtigt i geologisk forstand, men ikke dækket af en væskesø. Huygens leverede de eneste direkte målinger fra overfladen på en verden i det ydre Solsystem og gav et lokalt modstykke til Cassinis globale fjernmålinger.
Indre ocean og beboelighed
Tyngdemålinger og Titans tidevandsrespons støtter modeller med et globalt ocean af vand under en tyk isskal. Overfladens organiske kemi og det skjulte vand gør Titan astrobiologisk interessant, men de to miljøer er normalt adskilt af is. Mulige nedslag eller kryovulkanisme kan skabe midlertidig kontakt. Der er ingen dokumentation for liv. Titan undersøges både som et sted med præbiotisk kemi og som en prøve på, hvordan vejr, erosion og sedimenttransport fungerer med andre væsker end vand.
Dragonfly-missionens mål
NASA’s Dragonfly er udviklet som et rotorfartøj, der skal flyve mellem lokaliteter på Titan. Den tætte atmosfære og lave tyngdekraft gør kontrolleret flyvning effektiv. Missionen skal undersøge organisk kemi, overfladematerialer, geologi og lokale forhold flere steder i stedet for kun ved ét landingspunkt. Selk-kraterområdet er interessant, fordi nedslagsvarme kan have blandet vandis og organiske stoffer. Dragonfly skal vurdere kemiske processer og beboelighed, ikke lede efter et bestemt forventet dyr eller en plante.