Hvad kendetegner Siarnaq?
Siarnaq kredser om Saturn med en halv storakse på cirka 17.881.100 kilometer og en omløbstid på 892,680 jorddøgn. Emnet forstås bedst i sammenhæng med dets nærmeste kategorier og de større systemer, det indgår i.
Opdagelse og betegnelse
Siarnaq blev opdaget eller registreret i 2000. Siarnaq identificeres også ved betegnelsen S/2000 S3. En sikker bane for Siarnaq kræver positionsmålinger fra flere tidspunkter, fordi et enkelt svagt lyspunkt ikke viser, om objektet følger Saturn.
Siarnaqs bane
Siarnaqs halve storakse er cirka 17.881.100 kilometer, og et omløb varer 892,680 jorddøgn. Excentriciteten 0,308 beskriver Siarnaqs afvigelse fra en cirkel, mens hældningen 47,8 grader svarer til en prograd bevægelse i den anvendte JPL-reference. Værdierne for Siarnaq er middelbaneelementer; den præcise position på et bestemt tidspunkt beregnes med en efemeride.
Dynamisk placering
Siarnaq er en fjern, prograd uregelmæssig satellit, hvis bane adskiller sig fra de næsten cirkulære baner hos Saturns store indre måner. Siarnaqs afstand og hældning bruges til at sammenligne den med dynamiske grupper, men fælles omløbsretning er ikke alene bevis for fælles oprindelse.
Fysiske data og grænser
For Siarnaq er banen normalt bedre bestemt end masse, form og geologi, medmindre rumsonder har leveret nærbilleder og feltmålinger. Siarnaqs observerede lysstyrke kan ikke alene omsættes til en præcis diameter uden kendskab til overfladens refleksionsevne. Derfor holdes sikre katalogdata om Siarnaq adskilt fra modeller om indre opbygning og oprindelse.