Hvad kendetegner Phoebe?
Phoebe kredser om Saturn med en halv storakse på cirka 12.929.400 kilometer og en omløbstid på 550,304 jorddøgn. Emnet forstås bedst i sammenhæng med dets nærmeste kategorier og de større systemer, det indgår i.
Opdagelse og betegnelse
Phoebe blev opdaget eller registreret i 1898. Phoebe identificeres også ved betegnelsen Saturn IX. En sikker bane for Phoebe kræver positionsmålinger fra flere tidspunkter, fordi et enkelt svagt lyspunkt ikke viser, om objektet følger Saturn.
Phoebes bane
Phoebes halve storakse er cirka 12.929.400 kilometer, og et omløb varer 550,304 jorddøgn. Excentriciteten 0,164 beskriver Phoebes afvigelse fra en cirkel, mens hældningen 175,2 grader svarer til en retrograd bevægelse i den anvendte JPL-reference. Værdierne for Phoebe er middelbaneelementer; den præcise position på et bestemt tidspunkt beregnes med en efemeride.
Dynamisk placering
Phoebes retrograde, fjerne bane placerer månen blandt Saturns uregelmæssige satellitter. For Phoebe passer bevægelsen med et indfanget legeme eller et fragment fra et senere sammenstød, men baneformen alene fastslår ikke en bestemt kollisionsfamilie. Phoebes fysiske størrelse og overflade må måles uafhængigt af omløbsretningen.
Fysiske data og grænser
For Phoebe er banen normalt bedre bestemt end masse, form og geologi, medmindre rumsonder har leveret nærbilleder og feltmålinger. Phoebes observerede lysstyrke kan ikke alene omsættes til en præcis diameter uden kendskab til overfladens refleksionsevne. Derfor holdes sikre katalogdata om Phoebe adskilt fra modeller om indre opbygning og oprindelse.
En indfanget ydre måne
Phoebe bevæger sig retrogradt langt uden for Saturns store regulære måner. Banen, den mørke overflade og sammensætningen støtter, at Phoebe blev dannet i en anden del af Solsystemet og senere indfanget. Cassini passerede tæt forbi i 2004 og viste et stærkt kraterdækket legeme med blandinger af vandis, kuldioxid og mørke materialer. Phoebe er kilde til en enorm, meget tynd støvring, hvis partikler langsomt bevæger sig indad og bidrager til Iapetus’ mørke forside.