Hvad kendetegner Iapetus?
Iapetus kredser om Saturn med en halv storakse på cirka 3.561.700 kilometer og en omløbstid på 79,331 jorddøgn. Emnet forstås bedst i sammenhæng med dets nærmeste kategorier og de større systemer, det indgår i.
Navn og historik
Iapetus blev opdaget eller registreret i 1671. Iapetus identificeres også ved betegnelsen Saturn VIII. En sikker bane for Iapetus kræver positionsmålinger fra flere tidspunkter, fordi et enkelt svagt lyspunkt ikke viser, om objektet følger Saturn.
Iapetuss bane
Iapetuss halve storakse er cirka 3.561.700 kilometer, og et omløb varer 79,331 jorddøgn. Excentriciteten 0,028 beskriver Iapetuss afvigelse fra en cirkel, mens hældningen 7,6 grader svarer til en prograd bevægelse i den anvendte JPL-reference. Værdierne for Iapetus er middelbaneelementer; den præcise position på et bestemt tidspunkt beregnes med en efemeride.
Dynamisk placering
Iapetus bevæger sig progradt i den indre eller mellemste del af Saturn-systemet. For Iapetus påvirkes den langsigtede bevægelse af Saturns fladtrykte tyngdefelt og, afhængigt af placeringen, resonanser eller nærhed til ringe og andre måner. Iapetuss konkrete bane skal derfor vurderes med dens egne tal frem for en generel beskrivelse af alle satellitter.
Fysiske data og grænser
For Iapetus er banen normalt bedre bestemt end masse, form og geologi, medmindre rumsonder har leveret nærbilleder og feltmålinger. Iapetuss observerede lysstyrke kan ikke alene omsættes til en præcis diameter uden kendskab til overfladens refleksionsevne. Derfor holdes sikre katalogdata om Iapetus adskilt fra modeller om indre opbygning og oprindelse.
En dramatisk todelt overflade
Iapetus har en mørk forside og en langt lysere bagside. Cassini Regio, det mørke område, skyldes både støv udefra og en termisk selvforstærkende proces: mørke flader bliver varmere, is sublimerer og flytter mod koldere områder, så kontrasten øges. Det ydre støv forbindes især med materiale fra Phoebe-ringen. Fordelingen kan derfor ikke forklares som en enkelt belægning alene.
Den ækvatoriale bjergkam
Langs store dele af Iapetus’ ækvator løber en bjergkam, som lokalt når omkring 20 kilometers højde. Ingen anden kendt måne har en helt tilsvarende global struktur. Forslag til oprindelsen omfatter sammenpresning ved tidlig hurtig rotation eller materiale fra en tidligere ring, der faldt ned langs ækvator. Observationerne har endnu ikke afgjort én forklaring. Iapetus kredser langt fra Saturn og har bevaret et meget gammelt, kraterdækket landskab.