Hvad kendetegner Hyperion?
Hyperion kredser om Saturn med en halv storakse på cirka 1.481.500 kilometer og en omløbstid på 21,277 jorddøgn. Emnet forstås bedst i sammenhæng med dets nærmeste kategorier og de større systemer, det indgår i.
Registreringen af månen
Hyperion blev opdaget eller registreret i 1848. Hyperion identificeres også ved betegnelsen Saturn VII. En sikker bane for Hyperion kræver positionsmålinger fra flere tidspunkter, fordi et enkelt svagt lyspunkt ikke viser, om objektet følger Saturn.
Hyperions bane
Hyperions halve storakse er cirka 1.481.500 kilometer, og et omløb varer 21,277 jorddøgn. Excentriciteten 0,105 beskriver Hyperions afvigelse fra en cirkel, mens hældningen 0,6 grader svarer til en prograd bevægelse i den anvendte JPL-reference. Værdierne for Hyperion er middelbaneelementer; den præcise position på et bestemt tidspunkt beregnes med en efemeride.
Dynamisk placering
Hyperion bevæger sig progradt i den indre eller mellemste del af Saturn-systemet. For Hyperion påvirkes den langsigtede bevægelse af Saturns fladtrykte tyngdefelt og, afhængigt af placeringen, resonanser eller nærhed til ringe og andre måner. Hyperions konkrete bane skal derfor vurderes med dens egne tal frem for en generel beskrivelse af alle satellitter.
Fysiske data og grænser
For Hyperion er banen normalt bedre bestemt end masse, form og geologi, medmindre rumsonder har leveret nærbilleder og feltmålinger. Hyperions observerede lysstyrke kan ikke alene omsættes til en præcis diameter uden kendskab til overfladens refleksionsevne. Derfor holdes sikre katalogdata om Hyperion adskilt fra modeller om indre opbygning og oprindelse.
Kaotisk roterende svampelandskab
Hyperion er en uregelmæssig, porøs måne med dybe, skarprandede kratere, som giver overfladen et svampelignende udseende. Den lave massefylde viser, at en betydelig del af det indre må være tomrum. Mørkt materiale samler sig i kraterbundene og absorberer solvarme, så is kan forsvinde hurtigere dér og forstærke relief. Hyperion roterer kaotisk: rotationsaksen og hastigheden ændres på en måde, som gør orienteringen vanskelig at forudsige langt frem. Titans tyngdepåvirkning bidrager til denne usædvanlige dynamik.