Hvad kendetegner Enceladus?
Enceladus kredser om Saturn med en halv storakse på cirka 238.400 kilometer og en omløbstid på 1,370 jorddøgn. Emnet forstås bedst i sammenhæng med dets nærmeste kategorier og de større systemer, det indgår i.
Astronomisk identifikation
Enceladus blev opdaget eller registreret i 1789. Enceladus identificeres også ved betegnelsen Saturn II. En sikker bane for Enceladus kræver positionsmålinger fra flere tidspunkter, fordi et enkelt svagt lyspunkt ikke viser, om objektet følger Saturn.
Enceladuss bane
Enceladuss halve storakse er cirka 238.400 kilometer, og et omløb varer 1,370 jorddøgn. Excentriciteten 0,005 beskriver Enceladuss afvigelse fra en cirkel, mens hældningen 0,0 grader svarer til en prograd bevægelse i den anvendte JPL-reference. Værdierne for Enceladus er middelbaneelementer; den præcise position på et bestemt tidspunkt beregnes med en efemeride.
Dynamisk placering
Enceladus bevæger sig progradt i den indre eller mellemste del af Saturn-systemet. For Enceladus påvirkes den langsigtede bevægelse af Saturns fladtrykte tyngdefelt og, afhængigt af placeringen, resonanser eller nærhed til ringe og andre måner. Enceladuss konkrete bane skal derfor vurderes med dens egne tal frem for en generel beskrivelse af alle satellitter.
Fysiske data og grænser
For Enceladus er banen normalt bedre bestemt end masse, form og geologi, medmindre rumsonder har leveret nærbilleder og feltmålinger. Enceladuss observerede lysstyrke kan ikke alene omsættes til en præcis diameter uden kendskab til overfladens refleksionsevne. Derfor holdes sikre katalogdata om Enceladus adskilt fra modeller om indre opbygning og oprindelse.
En aktiv oceanverden
Enceladus er en lille, lys ismåne med et globalt saltvandsocean under skorpen. Ved sydpolen løber fire store brudzoner, de såkaldte tigerstriber, hvor vanddamp, ispartikler, salte og organiske forbindelser sprøjter ud. Cassini fløj flere gange gennem fanerne og analyserede materialet direkte. Målingerne forbinder udslippene med flydende vand under isen og viser, at Enceladus ikke blot har bevaret et gammelt frosset landskab, men er geologisk aktiv i nutiden.
Tidevandsvarme og havbund
Saturns tyngdekraft deformerer Enceladus under omløbet, fordi banen ikke er helt cirkulær. Friktion fra den skiftende deformation producerer varme, især i sydpolsområdet. Siliciumrige nanopartikler i fanerne og molekylært brint peger på reaktioner mellem varmt vand og sten ved havbunden. Sådanne hydrotermiske processer kan levere kemisk energi, men de er ikke bevis for liv. Enceladus er forskningsmæssigt central, fordi en rumsonde kan undersøge materiale fra et skjult ocean uden at bore gennem isskallen.
Kilden til E-ringen
En stor del af de ispartikler, som forlader Enceladus, spredes langs månens bane og vedligeholder Saturns brede E-ring. De mindste partikler påvirkes af strålingstryk, plasma og elektromagnetiske kræfter, mens andet materiale falder tilbage som sne på overfladen. Sammenhængen mellem faner og ring viser en direkte udveksling mellem en måne og dens omgivelser. Aktivitetens styrke varierer under omløbet, fordi tidevandsspændinger åbner og lukker bruddene en smule.