Hvad kendetegner Thelxinoe?
Thelxinoe kredser om Jupiter på 620,546 jorddøgn i en retrograd bane, hvis halve storakse er cirka 20.972.300 kilometer. Emnet forstås bedst i sammenhæng med dets nærmeste kategorier og de større systemer, det indgår i.
Fra observation til sikker bane
Thelxinoe blev registreret som Jupiter-måne i 2003. Betegnelsen S/2003 J22 knytter observationerne entydigt til Thelxinoe, også når ældre opdagelsesmeddelelser sammenholdes med nyere baneberegninger. For Thelxinoe bygger sikker identifikation på positionsmålinger fra flere tidspunkter: et enkelt lyspunkt er ikke nok til at bestemme, at objektet følger Jupiter.
Kredsløbets form
Et omløb for Thelxinoe varer 620,546 jorddøgn ved en halv storakse på omtrent 20.972.300 kilometer. Thelxinoes excentricitet er angivet til 0,229, og inklinationen til 150,7 grader; tilsammen viser værdierne en retrograd bevægelse med sin egen målbare geometri. Middelværdierne er velegnede til at sammenligne Thelxinoe med Jupiter-månerne, men en præcis observation kræver en positionsberegning for det konkrete tidspunkt.
Månens rolle i systemet
Thelxinoe hører til den fjerne, retrograde bestand omkring Jupiter. Thelxinoes retrograde bevægelse og store afstand passer med en uregelmæssig satellit, som ikke menes at være dannet på sin nuværende bane i den samme flade skive som de store indre måner. For Thelxinoe kan ligheder med nabobaner pege på fragmenter fra et ældre sammenstød, men en bestemt familie bør kun tildeles, når de samlede dynamiske kriterier understøtter det.
Datagrundlaget for månen
Der er ikke angivet en særskilt, direkte målt middelradius for Thelxinoe i JPLs valgte tabel over fysiske satellitparametre. Derfor giver Thelxinoes bane et sikrere objektspecifikt grundlag end påstande om præcis størrelse, form eller masse. Thelxinoes lysstyrke kan ikke alene omsættes til diameter uden en antagelse om overfladens refleksionsevne, og den antagelse kan ændre resultatet betydeligt. For Thelxinoe skal katalogoplysninger derfor holdes adskilt fra modelbaserede vurderinger. Thelxinoes sikre omløbstid fortæller ikke automatisk, hvilket materiale overfladen består af, og en mulig dynamisk familie afslører ikke alene månens geologi. Afgrænsningen er særlig vigtig for Thelxinoe, hvis objektet på billeder kun fylder få pixels eller ses som en punktkilde.