Hvad kendetegner Thebe?
Thebe kredser om Jupiter på 0,676 jorddøgn i en prograd bane, hvis halve storakse er cirka 221.900 kilometer. Emnet forstås bedst i sammenhæng med dets nærmeste kategorier og de større systemer, det indgår i.
Registreringen af månen
Thebe blev registreret som Jupiter-måne i 1979. Betegnelsen S/1979 J2 knytter observationerne entydigt til Thebe, også når ældre opdagelsesmeddelelser sammenholdes med nyere baneberegninger. For Thebe bygger sikker identifikation på positionsmålinger fra flere tidspunkter: et enkelt lyspunkt er ikke nok til at bestemme, at objektet følger Jupiter.
Orbital placering
JPLs middelbane for Thebe har en halv storakse på 221.900 kilometer og en periode på 0,676 jorddøgn. Den målte excentricitet for Thebe er 0,018, så afstanden til Jupiter varierer gennem omløbet. Thebes hældning på 1,1 grader svarer her til en prograd bane. For Thebe betyder forstyrrelser fra Solen, Jupiters fladtrykte tyngdefelt og andre satellitter, at øjeblikkelige positioner beregnes med mere detaljerede efemerider end disse oversigtstal.
Pladsen blandt Jupiters måner
Thebe ligger blandt de små indre måner, inden for Ios bane. Den korte periode og lave banehældning adskiller Thebe tydeligt fra de fjerne uregelmæssige satellitter. Fordi Thebe bevæger sig nær Jupiters ringe, undersøges støv fra små nedslag som et muligt bidrag til ringmaterialet. Ikke hvert støvkorn kan føres tilbage til Thebe; forbindelsen undersøges gennem baner, billeder og fordelingen af ringstøv.
Fysiske egenskaber og begrænsninger
JPL angiver en middelradius på cirka 49,3 kilometer. Thebe er uregelmæssig og er fotograferet af rumsonder i det indre Jupiter-system. For Thebe skal katalogoplysninger derfor holdes adskilt fra modelbaserede vurderinger. Thebes sikre omløbstid fortæller ikke automatisk, hvilket materiale overfladen består af, og en mulig dynamisk familie afslører ikke alene månens geologi. Afgrænsningen er særlig vigtig for Thebe, hvis objektet på billeder kun fylder få pixels eller ses som en punktkilde.
Thebe og Jupiters ringområde
Thebe kredser så tæt på Jupiter, at månen må undersøges sammen med planetens svage ringsystem. Rumsondeobservationer har gjort det muligt at skelne Thebe fra det lyse planetsskær og måle dens bevægelse. For Thebe er samspillet mellem små måner, mikrometeoroide nedslag og støvkorns baner en mulig fysisk forklaring på, hvordan ringe kan vedligeholdes, selv om støv gradvis fjernes. Thebes præcise bidrag vurderes gennem lokale tætheder og modeller frem for en generel antagelse om alle indre måner.