Hvad kendetegner S/2017 J2?
Jupiter-månen S/2017 J2 bruger omtrent 710,421 jorddøgn på hvert omløb og bevæger sig retrograd i en middelafstand på cirka 22.949.600 kilometer. Emnet forstås bedst i sammenhæng med dets nærmeste kategorier og de større systemer, det indgår i.
Navn, betegnelse og opdagelse
S/2017 J2 blev registreret som Jupiter-måne i 2017. Betegnelsen S/2017 J2 knytter observationerne entydigt til S/2017 J2, også når ældre opdagelsesmeddelelser sammenholdes med nyere baneberegninger. For S/2017 J2 bygger sikker identifikation på positionsmålinger fra flere tidspunkter: et enkelt lyspunkt er ikke nok til at bestemme, at objektet følger Jupiter.
Bevægelsen i Jupiter-systemet
Et omløb for S/2017 J2 varer 710,421 jorddøgn ved en halv storakse på omtrent 22.949.600 kilometer. S/2017 J2s excentricitet er angivet til 0,270, og inklinationen til 164,5 grader; tilsammen viser værdierne en retrograd bevægelse med sin egen målbare geometri. Middelværdierne er velegnede til at sammenligne S/2017 J2 med Jupiter-månerne, men en præcis observation kræver en positionsberegning for det konkrete tidspunkt.
En del af den ydre månebestand
S/2017 J2 hører til den fjerne, retrograde bestand omkring Jupiter. S/2017 J2s retrograde bevægelse og store afstand passer med en uregelmæssig satellit, som ikke menes at være dannet på sin nuværende bane i den samme flade skive som de store indre måner. For S/2017 J2 kan ligheder med nabobaner pege på fragmenter fra et ældre sammenstød, men en bestemt familie bør kun tildeles, når de samlede dynamiske kriterier understøtter det.
Hvad observationerne faktisk viser
Der er ikke angivet en særskilt, direkte målt middelradius for S/2017 J2 i JPLs valgte tabel over fysiske satellitparametre. Derfor giver S/2017 J2s bane et sikrere objektspecifikt grundlag end påstande om præcis størrelse, form eller masse. S/2017 J2s lysstyrke kan ikke alene omsættes til diameter uden en antagelse om overfladens refleksionsevne, og den antagelse kan ændre resultatet betydeligt. For S/2017 J2 skal katalogoplysninger derfor holdes adskilt fra modelbaserede vurderinger. S/2017 J2s sikre omløbstid fortæller ikke automatisk, hvilket materiale overfladen består af, og en mulig dynamisk familie afslører ikke alene månens geologi. Afgrænsningen er særlig vigtig for S/2017 J2, hvis objektet på billeder kun fylder få pixels eller ses som en punktkilde.