Hvad kendetegner S/2017 J13?
S/2017 J13 kredser om Jupiter på 705,497 jorddøgn i en retrograd bane, hvis halve storakse er cirka 22.842.700 kilometer. Emnet forstås bedst i sammenhæng med dets nærmeste kategorier og de større systemer, det indgår i.
Registreringen af månen
S/2017 J13 blev registreret som Jupiter-måne i 2017. Betegnelsen S/2017 J13 knytter observationerne entydigt til S/2017 J13, også når ældre opdagelsesmeddelelser sammenholdes med nyere baneberegninger. For S/2017 J13 bygger sikker identifikation på positionsmålinger fra flere tidspunkter: et enkelt lyspunkt er ikke nok til at bestemme, at objektet følger Jupiter.
Orbital placering
S/2017 J13s halve storakse er cirka 22.842.700 kilometer, og omløbstiden er 705,497 jorddøgn. For S/2017 J13 beskriver excentriciteten 0,277 afvigelsen fra en cirkel, mens hældningen 164,5 grader viser banens orientering i den anvendte JPL-reference. Da hældningen placerer S/2017 J13 i en retrograd bevægelse, kan retningen fastslås uden at gætte ud fra et stillbillede. Tallene for S/2017 J13 er middelbaneelementer for en angivet epoke og skal ikke læses som en uforanderlig afstand i hvert øjeblik.
Pladsen blandt Jupiters måner
S/2017 J13 hører til den fjerne, retrograde bestand omkring Jupiter. S/2017 J13s retrograde bevægelse og store afstand passer med en uregelmæssig satellit, som ikke menes at være dannet på sin nuværende bane i den samme flade skive som de store indre måner. For S/2017 J13 kan ligheder med nabobaner pege på fragmenter fra et ældre sammenstød, men en bestemt familie bør kun tildeles, når de samlede dynamiske kriterier understøtter det.
Fysiske egenskaber og begrænsninger
Der er ikke angivet en særskilt, direkte målt middelradius for S/2017 J13 i JPLs valgte tabel over fysiske satellitparametre. Derfor giver S/2017 J13s bane et sikrere objektspecifikt grundlag end påstande om præcis størrelse, form eller masse. S/2017 J13s lysstyrke kan ikke alene omsættes til diameter uden en antagelse om overfladens refleksionsevne, og den antagelse kan ændre resultatet betydeligt. For S/2017 J13 skal katalogoplysninger derfor holdes adskilt fra modelbaserede vurderinger. S/2017 J13s sikre omløbstid fortæller ikke automatisk, hvilket materiale overfladen består af, og en mulig dynamisk familie afslører ikke alene månens geologi. Afgrænsningen er særlig vigtig for S/2017 J13, hvis objektet på billeder kun fylder få pixels eller ses som en punktkilde.