Hvad kendetegner Praxidike?
Jupiter-månen Praxidike bruger omtrent 618,723 jorddøgn på hvert omløb og bevæger sig retrograd i en middelafstand på cirka 20.931.100 kilometer. Emnet forstås bedst i sammenhæng med dets nærmeste kategorier og de større systemer, det indgår i.
Fra observation til sikker bane
Praxidike blev registreret som Jupiter-måne i 2000. Betegnelsen S/2000 J7 knytter observationerne entydigt til Praxidike, også når ældre opdagelsesmeddelelser sammenholdes med nyere baneberegninger. For Praxidike bygger sikker identifikation på positionsmålinger fra flere tidspunkter: et enkelt lyspunkt er ikke nok til at bestemme, at objektet følger Jupiter.
Kredsløbets form
Et omløb for Praxidike varer 618,723 jorddøgn ved en halv storakse på omtrent 20.931.100 kilometer. Praxidikes excentricitet er angivet til 0,245, og inklinationen til 148,2 grader; tilsammen viser værdierne en retrograd bevægelse med sin egen målbare geometri. Middelværdierne er velegnede til at sammenligne Praxidike med Jupiter-månerne, men en præcis observation kræver en positionsberegning for det konkrete tidspunkt.
Månens rolle i systemet
Praxidike hører til den fjerne, retrograde bestand omkring Jupiter. Praxidikes retrograde bevægelse og store afstand passer med en uregelmæssig satellit, som ikke menes at være dannet på sin nuværende bane i den samme flade skive som de store indre måner. For Praxidike kan ligheder med nabobaner pege på fragmenter fra et ældre sammenstød, men en bestemt familie bør kun tildeles, når de samlede dynamiske kriterier understøtter det.
Datagrundlaget for månen
Der er ikke angivet en særskilt, direkte målt middelradius for Praxidike i JPLs valgte tabel over fysiske satellitparametre. Derfor giver Praxidikes bane et sikrere objektspecifikt grundlag end påstande om præcis størrelse, form eller masse. Praxidikes lysstyrke kan ikke alene omsættes til diameter uden en antagelse om overfladens refleksionsevne, og den antagelse kan ændre resultatet betydeligt. For Praxidike skal katalogoplysninger derfor holdes adskilt fra modelbaserede vurderinger. Praxidikes sikre omløbstid fortæller ikke automatisk, hvilket materiale overfladen består af, og en mulig dynamisk familie afslører ikke alene månens geologi. Afgrænsningen er særlig vigtig for Praxidike, hvis objektet på billeder kun fylder få pixels eller ses som en punktkilde.