Hvad kendetegner Philophrosyne?
Philophrosyne kredser om Jupiter på 694,204 jorddøgn i en retrograd bane, hvis halve storakse er cirka 22.600.200 kilometer. Emnet forstås bedst i sammenhæng med dets nærmeste kategorier og de større systemer, det indgår i.
Navn, betegnelse og opdagelse
Philophrosyne blev registreret som Jupiter-måne i 2003. Betegnelsen S/2003 J15 knytter observationerne entydigt til Philophrosyne, også når ældre opdagelsesmeddelelser sammenholdes med nyere baneberegninger. For Philophrosyne bygger sikker identifikation på positionsmålinger fra flere tidspunkter: et enkelt lyspunkt er ikke nok til at bestemme, at objektet følger Jupiter.
Bevægelsen i Jupiter-systemet
Philophrosynes halve storakse er cirka 22.600.200 kilometer, og omløbstiden er 694,204 jorddøgn. For Philophrosyne beskriver excentriciteten 0,221 afvigelsen fra en cirkel, mens hældningen 146,1 grader viser banens orientering i den anvendte JPL-reference. Da hældningen placerer Philophrosyne i en retrograd bevægelse, kan retningen fastslås uden at gætte ud fra et stillbillede. Tallene for Philophrosyne er middelbaneelementer for en angivet epoke og skal ikke læses som en uforanderlig afstand i hvert øjeblik.
En del af den ydre månebestand
Philophrosyne hører til den fjerne, retrograde bestand omkring Jupiter. Philophrosynes retrograde bevægelse og store afstand passer med en uregelmæssig satellit, som ikke menes at være dannet på sin nuværende bane i den samme flade skive som de store indre måner. For Philophrosyne kan ligheder med nabobaner pege på fragmenter fra et ældre sammenstød, men en bestemt familie bør kun tildeles, når de samlede dynamiske kriterier understøtter det.
Hvad observationerne faktisk viser
Der er ikke angivet en særskilt, direkte målt middelradius for Philophrosyne i JPLs valgte tabel over fysiske satellitparametre. Derfor giver Philophrosynes bane et sikrere objektspecifikt grundlag end påstande om præcis størrelse, form eller masse. Philophrosynes lysstyrke kan ikke alene omsættes til diameter uden en antagelse om overfladens refleksionsevne, og den antagelse kan ændre resultatet betydeligt. For Philophrosyne skal katalogoplysninger derfor holdes adskilt fra modelbaserede vurderinger. Philophrosynes sikre omløbstid fortæller ikke automatisk, hvilket materiale overfladen består af, og en mulig dynamisk familie afslører ikke alene månens geologi. Afgrænsningen er særlig vigtig for Philophrosyne, hvis objektet på billeder kun fylder få pixels eller ses som en punktkilde.