Hvad kendetegner Orthosie?
Jupiter-månen Orthosie bruger omtrent 617,235 jorddøgn på hvert omløb og bevæger sig retrograd i en middelafstand på cirka 20.897.800 kilometer. Emnet forstås bedst i sammenhæng med dets nærmeste kategorier og de større systemer, det indgår i.
Astronomisk identitet
Orthosie blev registreret som Jupiter-måne i 2001. Betegnelsen S/2001 J9 knytter observationerne entydigt til Orthosie, også når ældre opdagelsesmeddelelser sammenholdes med nyere baneberegninger. For Orthosie bygger sikker identifikation på positionsmålinger fra flere tidspunkter: et enkelt lyspunkt er ikke nok til at bestemme, at objektet følger Jupiter.
Bane omkring Jupiter
JPLs middelbane for Orthosie har en halv storakse på 20.897.800 kilometer og en periode på 617,235 jorddøgn. Den målte excentricitet for Orthosie er 0,294, så afstanden til Jupiter varierer gennem omløbet. Orthosies hældning på 144,2 grader svarer her til en retrograd bane. For Orthosie betyder forstyrrelser fra Solen, Jupiters fladtrykte tyngdefelt og andre satellitter, at øjeblikkelige positioner beregnes med mere detaljerede efemerider end disse oversigtstal.
Dynamisk sammenhæng
Orthosie hører til den fjerne, retrograde bestand omkring Jupiter. Orthosies retrograde bevægelse og store afstand passer med en uregelmæssig satellit, som ikke menes at være dannet på sin nuværende bane i den samme flade skive som de store indre måner. For Orthosie kan ligheder med nabobaner pege på fragmenter fra et ældre sammenstød, men en bestemt familie bør kun tildeles, når de samlede dynamiske kriterier understøtter det.
Det kendte og det ukendte
Der er ikke angivet en særskilt, direkte målt middelradius for Orthosie i JPLs valgte tabel over fysiske satellitparametre. Derfor giver Orthosies bane et sikrere objektspecifikt grundlag end påstande om præcis størrelse, form eller masse. Orthosies lysstyrke kan ikke alene omsættes til diameter uden en antagelse om overfladens refleksionsevne, og den antagelse kan ændre resultatet betydeligt. For Orthosie skal katalogoplysninger derfor holdes adskilt fra modelbaserede vurderinger. Orthosies sikre omløbstid fortæller ikke automatisk, hvilket materiale overfladen består af, og en mulig dynamisk familie afslører ikke alene månens geologi. Afgrænsningen er særlig vigtig for Orthosie, hvis objektet på billeder kun fylder få pixels eller ses som en punktkilde.