Hvad kendetegner Megaclite?
Jupiter-månen Megaclite bruger omtrent 742,772 jorddøgn på hvert omløb og bevæger sig retrograd i en middelafstand på cirka 23.640.100 kilometer. Emnet forstås bedst i sammenhæng med dets nærmeste kategorier og de større systemer, det indgår i.
Registreringen af månen
Megaclite blev registreret som Jupiter-måne i 2000. Betegnelsen S/2000 J8 knytter observationerne entydigt til Megaclite, også når ældre opdagelsesmeddelelser sammenholdes med nyere baneberegninger. For Megaclite bygger sikker identifikation på positionsmålinger fra flere tidspunkter: et enkelt lyspunkt er ikke nok til at bestemme, at objektet følger Jupiter.
Orbital placering
Megaclites halve storakse er cirka 23.640.100 kilometer, og omløbstiden er 742,772 jorddøgn. For Megaclite beskriver excentriciteten 0,421 afvigelsen fra en cirkel, mens hældningen 149,9 grader viser banens orientering i den anvendte JPL-reference. Da hældningen placerer Megaclite i en retrograd bevægelse, kan retningen fastslås uden at gætte ud fra et stillbillede. Tallene for Megaclite er middelbaneelementer for en angivet epoke og skal ikke læses som en uforanderlig afstand i hvert øjeblik.
Pladsen blandt Jupiters måner
Megaclite hører til den fjerne, retrograde bestand omkring Jupiter. Megaclites retrograde bevægelse og store afstand passer med en uregelmæssig satellit, som ikke menes at være dannet på sin nuværende bane i den samme flade skive som de store indre måner. For Megaclite kan ligheder med nabobaner pege på fragmenter fra et ældre sammenstød, men en bestemt familie bør kun tildeles, når de samlede dynamiske kriterier understøtter det.
Fysiske egenskaber og begrænsninger
Der er ikke angivet en særskilt, direkte målt middelradius for Megaclite i JPLs valgte tabel over fysiske satellitparametre. Derfor giver Megaclites bane et sikrere objektspecifikt grundlag end påstande om præcis størrelse, form eller masse. Megaclites lysstyrke kan ikke alene omsættes til diameter uden en antagelse om overfladens refleksionsevne, og den antagelse kan ændre resultatet betydeligt. For Megaclite skal katalogoplysninger derfor holdes adskilt fra modelbaserede vurderinger. Megaclites sikre omløbstid fortæller ikke automatisk, hvilket materiale overfladen består af, og en mulig dynamisk familie afslører ikke alene månens geologi. Afgrænsningen er særlig vigtig for Megaclite, hvis objektet på billeder kun fylder få pixels eller ses som en punktkilde.