01

Hvad kendetegner Isonoe?

Isonoe kredser om Jupiter på 711,660 jorddøgn i en retrograd bane, hvis halve storakse er cirka 22.976.300 kilometer. Emnet forstås bedst i sammenhæng med dets nærmeste kategorier og de større systemer, det indgår i.

Middelafstand (halv storakse): cirka 22.976.300 km
Omløbstid: 711,660 jorddøgn
Excentricitet: 0,249
Banehældning: 164,9° (retrograd)
Betegnelse: S/2000 J6
Opdagelsesår: 2000
02

Opdagelse og identifikation

Isonoe blev registreret som Jupiter-måne i 2000. Betegnelsen S/2000 J6 knytter observationerne entydigt til Isonoe, også når ældre opdagelsesmeddelelser sammenholdes med nyere baneberegninger. For Isonoe bygger sikker identifikation på positionsmålinger fra flere tidspunkter: et enkelt lyspunkt er ikke nok til at bestemme, at objektet følger Jupiter.

03

Månens målte omløb

JPLs middelbane for Isonoe har en halv storakse på 22.976.300 kilometer og en periode på 711,660 jorddøgn. Den målte excentricitet for Isonoe er 0,249, så afstanden til Jupiter varierer gennem omløbet. Isonoes hældning på 164,9 grader svarer her til en retrograd bane. For Isonoe betyder forstyrrelser fra Solen, Jupiters fladtrykte tyngdefelt og andre satellitter, at øjeblikkelige positioner beregnes med mere detaljerede efemerider end disse oversigtstal.

04

Forholdet til de øvrige satellitter

Isonoe hører til den fjerne, retrograde bestand omkring Jupiter. Isonoes retrograde bevægelse og store afstand passer med en uregelmæssig satellit, som ikke menes at være dannet på sin nuværende bane i den samme flade skive som de store indre måner. For Isonoe kan ligheder med nabobaner pege på fragmenter fra et ældre sammenstød, men en bestemt familie bør kun tildeles, når de samlede dynamiske kriterier understøtter det.

05

Målinger uden overfortolkning

Der er ikke angivet en særskilt, direkte målt middelradius for Isonoe i JPLs valgte tabel over fysiske satellitparametre. Derfor giver Isonoes bane et sikrere objektspecifikt grundlag end påstande om præcis størrelse, form eller masse. Isonoes lysstyrke kan ikke alene omsættes til diameter uden en antagelse om overfladens refleksionsevne, og den antagelse kan ændre resultatet betydeligt. For Isonoe skal katalogoplysninger derfor holdes adskilt fra modelbaserede vurderinger. Isonoes sikre omløbstid fortæller ikke automatisk, hvilket materiale overfladen består af, og en mulig dynamisk familie afslører ikke alene månens geologi. Afgrænsningen er særlig vigtig for Isonoe, hvis objektet på billeder kun fylder få pixels eller ses som en punktkilde.

06

Systematik