Hvad kendetegner Iocaste?
Med en halv storakse på cirka 21.062.300 kilometer tilhører Iocaste Jupiters satellitsystem; omløbet varer 624,548 jorddøgn og er retrograd. Emnet forstås bedst i sammenhæng med dets nærmeste kategorier og de større systemer, det indgår i.
Registreringen af månen
Iocaste blev registreret som Jupiter-måne i 2000. Betegnelsen S/2000 J3 knytter observationerne entydigt til Iocaste, også når ældre opdagelsesmeddelelser sammenholdes med nyere baneberegninger. For Iocaste bygger sikker identifikation på positionsmålinger fra flere tidspunkter: et enkelt lyspunkt er ikke nok til at bestemme, at objektet følger Jupiter.
Orbital placering
Et omløb for Iocaste varer 624,548 jorddøgn ved en halv storakse på omtrent 21.062.300 kilometer. Iocastes excentricitet er angivet til 0,223, og inklinationen til 148,7 grader; tilsammen viser værdierne en retrograd bevægelse med sin egen målbare geometri. Middelværdierne er velegnede til at sammenligne Iocaste med Jupiter-månerne, men en præcis observation kræver en positionsberegning for det konkrete tidspunkt.
Pladsen blandt Jupiters måner
Iocaste hører til den fjerne, retrograde bestand omkring Jupiter. Iocastes retrograde bevægelse og store afstand passer med en uregelmæssig satellit, som ikke menes at være dannet på sin nuværende bane i den samme flade skive som de store indre måner. For Iocaste kan ligheder med nabobaner pege på fragmenter fra et ældre sammenstød, men en bestemt familie bør kun tildeles, når de samlede dynamiske kriterier understøtter det.
Fysiske egenskaber og begrænsninger
Der er ikke angivet en særskilt, direkte målt middelradius for Iocaste i JPLs valgte tabel over fysiske satellitparametre. Derfor giver Iocastes bane et sikrere objektspecifikt grundlag end påstande om præcis størrelse, form eller masse. Iocastes lysstyrke kan ikke alene omsættes til diameter uden en antagelse om overfladens refleksionsevne, og den antagelse kan ændre resultatet betydeligt. For Iocaste skal katalogoplysninger derfor holdes adskilt fra modelbaserede vurderinger. Iocastes sikre omløbstid fortæller ikke automatisk, hvilket materiale overfladen består af, og en mulig dynamisk familie afslører ikke alene månens geologi. Afgrænsningen er særlig vigtig for Iocaste, hvis objektet på billeder kun fylder få pixels eller ses som en punktkilde.