Hvad kendetegner Himalia?
Himalia kredser om Jupiter på 249,909 jorddøgn i en prograd bane, hvis halve storakse er cirka 11.439.000 kilometer. Emnet forstås bedst i sammenhæng med dets nærmeste kategorier og de større systemer, det indgår i.
Opdagelse og identifikation
Himalia blev registreret som Jupiter-måne i 1904. Betegnelsen Jupiter VI knytter observationerne entydigt til Himalia, også når ældre opdagelsesmeddelelser sammenholdes med nyere baneberegninger. For Himalia bygger sikker identifikation på positionsmålinger fra flere tidspunkter: et enkelt lyspunkt er ikke nok til at bestemme, at objektet følger Jupiter.
Månens målte omløb
Et omløb for Himalia varer 249,909 jorddøgn ved en halv storakse på omtrent 11.439.000 kilometer. Himalias excentricitet er angivet til 0,160, og inklinationen til 28,4 grader; tilsammen viser værdierne en prograd bevægelse med sin egen målbare geometri. Middelværdierne er velegnede til at sammenligne Himalia med Jupiter-månerne, men en præcis observation kræver en positionsberegning for det konkrete tidspunkt.
Forholdet til de øvrige satellitter
Himalia bevæger sig progradt i det ydre Jupiter-system på en bane, der kan sammenlignes med Himalia-områdets øvrige satellitter. Ligheder mellem Himalias afstand, hældning og bevægelsesretning og nabomånernes baner bruges til at undersøge mulige dynamiske familier. For Himalia er en sådan sammenligning et spor om fælles oprindelse, ikke i sig selv et bevis; farver, størrelser og mere præcise baner må indgå, før et tidligere moderlegeme kan vurderes.
Målinger uden overfortolkning
JPL angiver en middelradius på cirka 85 kilometer, hvilket gør Himalia til den største af Jupiters uregelmæssige måner. For Himalia skal katalogoplysninger derfor holdes adskilt fra modelbaserede vurderinger. Himalias sikre omløbstid fortæller ikke automatisk, hvilket materiale overfladen består af, og en mulig dynamisk familie afslører ikke alene månens geologi. Afgrænsningen er særlig vigtig for Himalia, hvis objektet på billeder kun fylder få pixels eller ses som en punktkilde.