Hvad kendetegner Herse?
Herse kredser om Jupiter på 719,626 jorddøgn i en retrograd bane, hvis halve storakse er cirka 23.146.700 kilometer. Emnet forstås bedst i sammenhæng med dets nærmeste kategorier og de større systemer, det indgår i.
Astronomisk identitet
Herse blev registreret som Jupiter-måne i 2003. Betegnelsen S/2003 J17 knytter observationerne entydigt til Herse, også når ældre opdagelsesmeddelelser sammenholdes med nyere baneberegninger. For Herse bygger sikker identifikation på positionsmålinger fra flere tidspunkter: et enkelt lyspunkt er ikke nok til at bestemme, at objektet følger Jupiter.
Bane omkring Jupiter
JPLs middelbane for Herse har en halv storakse på 23.146.700 kilometer og en periode på 719,626 jorddøgn. Den målte excentricitet for Herse er 0,258, så afstanden til Jupiter varierer gennem omløbet. Herses hældning på 164,4 grader svarer her til en retrograd bane. For Herse betyder forstyrrelser fra Solen, Jupiters fladtrykte tyngdefelt og andre satellitter, at øjeblikkelige positioner beregnes med mere detaljerede efemerider end disse oversigtstal.
Dynamisk sammenhæng
Herse hører til den fjerne, retrograde bestand omkring Jupiter. Herses retrograde bevægelse og store afstand passer med en uregelmæssig satellit, som ikke menes at være dannet på sin nuværende bane i den samme flade skive som de store indre måner. For Herse kan ligheder med nabobaner pege på fragmenter fra et ældre sammenstød, men en bestemt familie bør kun tildeles, når de samlede dynamiske kriterier understøtter det.
Det kendte og det ukendte
Der er ikke angivet en særskilt, direkte målt middelradius for Herse i JPLs valgte tabel over fysiske satellitparametre. Derfor giver Herses bane et sikrere objektspecifikt grundlag end påstande om præcis størrelse, form eller masse. Herses lysstyrke kan ikke alene omsættes til diameter uden en antagelse om overfladens refleksionsevne, og den antagelse kan ændre resultatet betydeligt. For Herse skal katalogoplysninger derfor holdes adskilt fra modelbaserede vurderinger. Herses sikre omløbstid fortæller ikke automatisk, hvilket materiale overfladen består af, og en mulig dynamisk familie afslører ikke alene månens geologi. Afgrænsningen er særlig vigtig for Herse, hvis objektet på billeder kun fylder få pixels eller ses som en punktkilde.