Hvad kendetegner Harpalyke?
Harpalyke kredser om Jupiter på 616,783 jorddøgn i en retrograd bane, hvis halve storakse er cirka 20.887.500 kilometer. Emnet forstås bedst i sammenhæng med dets nærmeste kategorier og de større systemer, det indgår i.
Fra observation til sikker bane
Harpalyke blev registreret som Jupiter-måne i 2000. Betegnelsen S/2000 J5 knytter observationerne entydigt til Harpalyke, også når ældre opdagelsesmeddelelser sammenholdes med nyere baneberegninger. For Harpalyke bygger sikker identifikation på positionsmålinger fra flere tidspunkter: et enkelt lyspunkt er ikke nok til at bestemme, at objektet følger Jupiter.
Kredsløbets form
Harpalykes halve storakse er cirka 20.887.500 kilometer, og omløbstiden er 616,783 jorddøgn. For Harpalyke beskriver excentriciteten 0,239 afvigelsen fra en cirkel, mens hældningen 147,8 grader viser banens orientering i den anvendte JPL-reference. Da hældningen placerer Harpalyke i en retrograd bevægelse, kan retningen fastslås uden at gætte ud fra et stillbillede. Tallene for Harpalyke er middelbaneelementer for en angivet epoke og skal ikke læses som en uforanderlig afstand i hvert øjeblik.
Månens rolle i systemet
Harpalyke hører til den fjerne, retrograde bestand omkring Jupiter. Harpalykes retrograde bevægelse og store afstand passer med en uregelmæssig satellit, som ikke menes at være dannet på sin nuværende bane i den samme flade skive som de store indre måner. For Harpalyke kan ligheder med nabobaner pege på fragmenter fra et ældre sammenstød, men en bestemt familie bør kun tildeles, når de samlede dynamiske kriterier understøtter det.
Datagrundlaget for månen
Der er ikke angivet en særskilt, direkte målt middelradius for Harpalyke i JPLs valgte tabel over fysiske satellitparametre. Derfor giver Harpalykes bane et sikrere objektspecifikt grundlag end påstande om præcis størrelse, form eller masse. Harpalykes lysstyrke kan ikke alene omsættes til diameter uden en antagelse om overfladens refleksionsevne, og den antagelse kan ændre resultatet betydeligt. For Harpalyke skal katalogoplysninger derfor holdes adskilt fra modelbaserede vurderinger. Harpalykes sikre omløbstid fortæller ikke automatisk, hvilket materiale overfladen består af, og en mulig dynamisk familie afslører ikke alene månens geologi. Afgrænsningen er særlig vigtig for Harpalyke, hvis objektet på billeder kun fylder få pixels eller ses som en punktkilde.