Hvad kendetegner Eukelade?
Jupiter-månen Eukelade bruger omtrent 715,687 jorddøgn på hvert omløb og bevæger sig retrograd i en middelafstand på cirka 23.062.400 kilometer. Emnet forstås bedst i sammenhæng med dets nærmeste kategorier og de større systemer, det indgår i.
Fra observation til sikker bane
Eukelade blev registreret som Jupiter-måne i 2003. Betegnelsen S/2003 J1 knytter observationerne entydigt til Eukelade, også når ældre opdagelsesmeddelelser sammenholdes med nyere baneberegninger. For Eukelade bygger sikker identifikation på positionsmålinger fra flere tidspunkter: et enkelt lyspunkt er ikke nok til at bestemme, at objektet følger Jupiter.
Kredsløbets form
JPLs middelbane for Eukelade har en halv storakse på 23.062.400 kilometer og en periode på 715,687 jorddøgn. Den målte excentricitet for Eukelade er 0,274, så afstanden til Jupiter varierer gennem omløbet. Eukelades hældning på 164,7 grader svarer her til en retrograd bane. For Eukelade betyder forstyrrelser fra Solen, Jupiters fladtrykte tyngdefelt og andre satellitter, at øjeblikkelige positioner beregnes med mere detaljerede efemerider end disse oversigtstal.
Månens rolle i systemet
Eukelade hører til den fjerne, retrograde bestand omkring Jupiter. Eukelades retrograde bevægelse og store afstand passer med en uregelmæssig satellit, som ikke menes at være dannet på sin nuværende bane i den samme flade skive som de store indre måner. For Eukelade kan ligheder med nabobaner pege på fragmenter fra et ældre sammenstød, men en bestemt familie bør kun tildeles, når de samlede dynamiske kriterier understøtter det.
Datagrundlaget for månen
Der er ikke angivet en særskilt, direkte målt middelradius for Eukelade i JPLs valgte tabel over fysiske satellitparametre. Derfor giver Eukelades bane et sikrere objektspecifikt grundlag end påstande om præcis størrelse, form eller masse. Eukelades lysstyrke kan ikke alene omsættes til diameter uden en antagelse om overfladens refleksionsevne, og den antagelse kan ændre resultatet betydeligt. For Eukelade skal katalogoplysninger derfor holdes adskilt fra modelbaserede vurderinger. Eukelades sikre omløbstid fortæller ikke automatisk, hvilket materiale overfladen består af, og en mulig dynamisk familie afslører ikke alene månens geologi. Afgrænsningen er særlig vigtig for Eukelade, hvis objektet på billeder kun fylder få pixels eller ses som en punktkilde.