Hvad kendetegner Autonoe?
Med en halv storakse på cirka 23.785.200 kilometer tilhører Autonoe Jupiters satellitsystem; omløbet varer 749,610 jorddøgn og er retrograd. Emnet forstås bedst i sammenhæng med dets nærmeste kategorier og de større systemer, det indgår i.
Navn, betegnelse og opdagelse
Autonoe blev registreret som Jupiter-måne i 2001. Betegnelsen S/2001 J1 knytter observationerne entydigt til Autonoe, også når ældre opdagelsesmeddelelser sammenholdes med nyere baneberegninger. For Autonoe bygger sikker identifikation på positionsmålinger fra flere tidspunkter: et enkelt lyspunkt er ikke nok til at bestemme, at objektet følger Jupiter.
Bevægelsen i Jupiter-systemet
Autonoes halve storakse er cirka 23.785.200 kilometer, og omløbstiden er 749,610 jorddøgn. For Autonoe beskriver excentriciteten 0,326 afvigelsen fra en cirkel, mens hældningen 150,7 grader viser banens orientering i den anvendte JPL-reference. Da hældningen placerer Autonoe i en retrograd bevægelse, kan retningen fastslås uden at gætte ud fra et stillbillede. Tallene for Autonoe er middelbaneelementer for en angivet epoke og skal ikke læses som en uforanderlig afstand i hvert øjeblik.
En del af den ydre månebestand
Autonoe hører til den fjerne, retrograde bestand omkring Jupiter. Autonoes retrograde bevægelse og store afstand passer med en uregelmæssig satellit, som ikke menes at være dannet på sin nuværende bane i den samme flade skive som de store indre måner. For Autonoe kan ligheder med nabobaner pege på fragmenter fra et ældre sammenstød, men en bestemt familie bør kun tildeles, når de samlede dynamiske kriterier understøtter det.
Hvad observationerne faktisk viser
Der er ikke angivet en særskilt, direkte målt middelradius for Autonoe i JPLs valgte tabel over fysiske satellitparametre. Derfor giver Autonoes bane et sikrere objektspecifikt grundlag end påstande om præcis størrelse, form eller masse. Autonoes lysstyrke kan ikke alene omsættes til diameter uden en antagelse om overfladens refleksionsevne, og den antagelse kan ændre resultatet betydeligt. For Autonoe skal katalogoplysninger derfor holdes adskilt fra modelbaserede vurderinger. Autonoes sikre omløbstid fortæller ikke automatisk, hvilket materiale overfladen består af, og en mulig dynamisk familie afslører ikke alene månens geologi. Afgrænsningen er særlig vigtig for Autonoe, hvis objektet på billeder kun fylder få pixels eller ses som en punktkilde.