Hvad kendetegner Ananke?
Med en halv storakse på cirka 21.029.500 kilometer tilhører Ananke Jupiters satellitsystem; omløbet varer 623,110 jorddøgn og er retrograd. Emnet forstås bedst i sammenhæng med dets nærmeste kategorier og de større systemer, det indgår i.
Fra observation til sikker bane
Ananke blev registreret som Jupiter-måne i 1951. Betegnelsen Jupiter XII knytter observationerne entydigt til Ananke, også når ældre opdagelsesmeddelelser sammenholdes med nyere baneberegninger. For Ananke bygger sikker identifikation på positionsmålinger fra flere tidspunkter: et enkelt lyspunkt er ikke nok til at bestemme, at objektet følger Jupiter.
Kredsløbets form
Et omløb for Ananke varer 623,110 jorddøgn ved en halv storakse på omtrent 21.029.500 kilometer. Anankes excentricitet er angivet til 0,238, og inklinationen til 147,6 grader; tilsammen viser værdierne en retrograd bevægelse med sin egen målbare geometri. Middelværdierne er velegnede til at sammenligne Ananke med Jupiter-månerne, men en præcis observation kræver en positionsberegning for det konkrete tidspunkt.
Månens rolle i systemet
Ananke hører til den fjerne, retrograde bestand omkring Jupiter. Anankes retrograde bevægelse og store afstand passer med en uregelmæssig satellit, som ikke menes at være dannet på sin nuværende bane i den samme flade skive som de store indre måner. For Ananke kan ligheder med nabobaner pege på fragmenter fra et ældre sammenstød, men en bestemt familie bør kun tildeles, når de samlede dynamiske kriterier understøtter det.
Datagrundlaget for månen
Der er ikke angivet en særskilt, direkte målt middelradius for Ananke i JPLs valgte tabel over fysiske satellitparametre. Derfor giver Anankes bane et sikrere objektspecifikt grundlag end påstande om præcis størrelse, form eller masse. Anankes lysstyrke kan ikke alene omsættes til diameter uden en antagelse om overfladens refleksionsevne, og den antagelse kan ændre resultatet betydeligt. For Ananke skal katalogoplysninger derfor holdes adskilt fra modelbaserede vurderinger. Anankes sikre omløbstid fortæller ikke automatisk, hvilket materiale overfladen består af, og en mulig dynamisk familie afslører ikke alene månens geologi. Afgrænsningen er særlig vigtig for Ananke, hvis objektet på billeder kun fylder få pixels eller ses som en punktkilde.