Hvad kendetegner Aitne?
Jupiter-månen Aitne bruger omtrent 715,540 jorddøgn på hvert omløb og bevæger sig retrograd i en middelafstand på cirka 23.059.400 kilometer. Emnet forstås bedst i sammenhæng med dets nærmeste kategorier og de større systemer, det indgår i.
Opdagelse og identifikation
Aitne blev registreret som Jupiter-måne i 2001. Betegnelsen S/2001 J11 knytter observationerne entydigt til Aitne, også når ældre opdagelsesmeddelelser sammenholdes med nyere baneberegninger. For Aitne bygger sikker identifikation på positionsmålinger fra flere tidspunkter: et enkelt lyspunkt er ikke nok til at bestemme, at objektet følger Jupiter.
Månens målte omløb
Aitnes halve storakse er cirka 23.059.400 kilometer, og omløbstiden er 715,540 jorddøgn. For Aitne beskriver excentriciteten 0,273 afvigelsen fra en cirkel, mens hældningen 164,5 grader viser banens orientering i den anvendte JPL-reference. Da hældningen placerer Aitne i en retrograd bevægelse, kan retningen fastslås uden at gætte ud fra et stillbillede. Tallene for Aitne er middelbaneelementer for en angivet epoke og skal ikke læses som en uforanderlig afstand i hvert øjeblik.
Forholdet til de øvrige satellitter
Aitne hører til den fjerne, retrograde bestand omkring Jupiter. Aitnes retrograde bevægelse og store afstand passer med en uregelmæssig satellit, som ikke menes at være dannet på sin nuværende bane i den samme flade skive som de store indre måner. For Aitne kan ligheder med nabobaner pege på fragmenter fra et ældre sammenstød, men en bestemt familie bør kun tildeles, når de samlede dynamiske kriterier understøtter det.
Målinger uden overfortolkning
Der er ikke angivet en særskilt, direkte målt middelradius for Aitne i JPLs valgte tabel over fysiske satellitparametre. Derfor giver Aitnes bane et sikrere objektspecifikt grundlag end påstande om præcis størrelse, form eller masse. Aitnes lysstyrke kan ikke alene omsættes til diameter uden en antagelse om overfladens refleksionsevne, og den antagelse kan ændre resultatet betydeligt. For Aitne skal katalogoplysninger derfor holdes adskilt fra modelbaserede vurderinger. Aitnes sikre omløbstid fortæller ikke automatisk, hvilket materiale overfladen består af, og en mulig dynamisk familie afslører ikke alene månens geologi. Afgrænsningen er særlig vigtig for Aitne, hvis objektet på billeder kun fylder få pixels eller ses som en punktkilde.